browser icon
You are using an insecure version of your web browser. Please update your browser!
Using an outdated browser makes your computer unsafe. For a safer, faster, more enjoyable user experience, please update your browser today or try a newer browser.

Farvel USA – Camilla

Posted by on 2. marts 2012

Når du er sulten for sjov:
Pekan-turtles! Mmm, ny yndlings choko-snack: Pekannødder overtrukket med karamel og mørk chokolade (de bedste findes på Pier 39 i San Fran)…

Når du er sulten for alvor:
Sjældent har jeg set så stort et udvalg af mexicansk mad, og en vegetarburrito er altid et hit!
Og Cheesecake Factory’s vegetarburger er altså også værd at sætte tænderne i!
- derudover har jeg vist fået mit sushibehov dækket for de næste mange år…

Tørstig: 
Coke Zero!

Det spiller:
Det samme! Bilradioen var til sidst ved at drive mig til vanvid med forskellige variationer af Adele…

Tag hertil:
LA, San Fran, Yosemite, Grand Canyon – USA er for fedt!

Oplev dette:
Godt nok er det kun en gang om året, men Oscar-uddelingen var virkelig en sjov oplevelse!

Det er dumt: 
Her kommer en lille historie på Tobias’ bekostning -  det er længe siden jeg har grinet så meget!
Tobias’ ildelugtende sko og fødder har længe været et problem der har forfulgt os (drengens strømper har det med at forsvinde, og strømpeløse løbeture er ikke et fodhygiejnisk hit), og odøren er ofte blevet kommenteret af medbackpackere som ‘en underlig lugt på værelset’.
Da vi skulle flyve fra Fiji til USA på Valentinsdag bemærkede jeg med det samme et meget kærligt par, og til min store irritation fortalte vores boardingkort mig, at vi skulle sidde på sæderne lige bag dem…
Tobias og jeg fik os installeret, og Tobias forberedte sig på den 10 timer lange flyvetur ved at sparke skoene af… Pludselig standsede kysseriet på det forreste sæde og afløstes af vrængende ansigter og sniffen til sædet. Den kvindelige del af parret nåede frem til, at det måtte være sædets nakkestøtte der lugtede, og fik tilkaldt flyets steward, der også måtte lugte til det uskyldige sæde – og nu begyndte sæderne bag os også at kommentere lugten (kvinden ved siden af Tobias var heldigvis forkølet, så hun bemærkede intet).
Tobias og jeg vidste jo godt hvor lugten kom fra, og mens jeg forsøgte at undertrykke et voksende latteranfald havde Tobias diskret pakket sine sko ind i en plastikpose, puttet posen i sin taske og gemt den væk under sædet inden han flov klemte sig så dybt ned i sædet som muligt. Lugten fortog sig kort efter, men parret foran os forlangte nye pladser, og det ‘ildelugtende’ sæde blev dækket af et tæppe resten af turen til skræk og advarsel. Jeg var glad, for vi var nu sluppet af med det irriterende kæresteri foran os, og Tobias havde  endelig indset, at han hellere måtte gøre noget ved lugten! Win-win…
Bonus-info: Tobias har nu investeret i nye sko og strømper og behandler hver aften sine stakkels fødder med nyindkøbt spray, så komedien ikke gentager sig næste gang vi skal ud at flyve!

Et godt råd:
Bare tag hertil, her er sjovt!

3 dækkende ord:
Stor, større, størst!

 

/Camilla

Share

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

*

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>